Facebook

Velkommen til et spændende
program på Kulturcafé Ludvig

19 okt Min mormors gebis Familiekoncert Pris 50 kr  /  Start Kl. 13  /  Dør Kl. 12:30 Afholdt arrangement

Min Mormors Gebis

Billetter sælges ved indgangen

I skolernes efterårsferie inviterer Kulturcafé Ludvig til familiekoncert med Dissing, Dissing & Las.

Min mormors gebis’ er en musikalsk fortolkning af Jakob Martin Strids bestseller-børnebog af samme navn. 

- Kigger man på bogens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os drive med. Vi har ønsket at nå dertil, hvor det blev en fælles oplevelse for børn og voksne, ligesom bogen, siger Jonas Dissing. 

Bogens afsæt kom, da Jakob Martin Strid bad trioen om at sætte musik til en tekst i forbindelse med, at han fik Kronprinsparrets Kulturpris. Dissing & Las lavede ’Grønlands is’, og alle var så glade for resultatet, at samarbejdet blev udvidet til at omfatte hele den bramfri bog om medisterminister Fister, om et araberkomplot mod en rabarberkompot og om hvaler i Holmens Kanal.

Tag børnene og børnebørnene med på Kulturcafé Ludvig og få en fælles musikoplevelse  med levende musikere og historierne fra den berømte børnebog