Ung Tjerkel + Lc + Lykke

Kom til “Ung Tjerkel + LC og Lykke” koncert

Ung Tjerkel er en 15 årig rapper/sanger fra Sorø som siden han var 13 år gammel, har udgivet musik, spillet koncerter og optrådt i TV. karrieren som rapper begyndte i 2021 da han skrev kontrakt med Møntn Records, i samarbejde med den prisvindende producer Pharfar. Sammen med Pharfar har Ung Tjerkel udgivet 5 singler og en EP der primært har været rap, men hans nye EP bliver en blanding af poppede både bløde, funky og bevægende numre. 

 

LC og Lykke er en gruppe der består af to 16 årige drenge fra Sorø. De debuterede i 2022 med deres single “Amors pil”, og har siden lagt 8 sange ud. I den korte periode de har udgivet musik har de haft en stor vækst der har resulteret i over 25.000 streams på diverse streaming tjenester, og flere tusinde likes på sociale medier som TikTok. Deres tekster, som ofte er skrevet over genrerne pop og R&B, handler typisk om op og nedturene i en teenagers hverdag. 

I samarbejde med Kulturcafe Ludvig er vi gået sammen om, at afholde en koncert i Sorø. 

Vi glæder os meget til at se vores lokale supporterer og have en stor fest sammen med jer. 

Vi ses d 1. april !