Rasmus Nøhr m Band

Glæd jer til en koncert med alle de hjertelige skønne sange vi alle kender fra Rasmus Nøhr...

... Sommer i Europa, Det Glade Pizzabud, Retursekund, Lige Nu & Lige Her, Sød Musik….Dette er blot et udpluk af de mange sange, som han har fået danskerne til at synge med på. Siden sin debut i år 2004 har Rasmus Nøhr lavet 6 dansksprogede popskiver og han har spillet og sunget på et hav af musikscener, på festivaler og i koncerthuse.

”Jeg har aldrig taget billeder, jeg prøver at huske mit liv med hjertet i stedet. Herfra kommer sangene, som små anekdoter i tusind sorgsøde farver, som regel når jeg går ture, eller sidder med guitaren, og ryger min cigar. Jeg har for at modstå verdens vanvid, samlet landets dejligste musikere, i en skøn analog samhørighed. vi spilder rom på gulvet og påkalder vore forfædre, før vi går på scenen. Så kan jeg vist ikke beskrive det bedre. Jeg vil råde jer til, at bruge timerne før koncerten, med at mindes jeres kære, og mærke friheden strømme, og hvis I kan komme afsted med det, så dans lidt alene, bare fordi…” Jeg håber vi ses, og god fornøjelse…..Rasmus Nøhr