Copenhagen Blues Brothers

Blød hat, slips og solbriller til en showaften af de store

Da Copenhagen Blues Brothers var på Ludvig sidste gang havde de nær væltet hytten. Copenhagen Blues Brothers leverer varen 110 %!

Dan Akroyd og John Belushi udødeliggjorde de småkriminelle Jake og Elwood Blues i filmen "Blues Brothers". Deres komiske og musikalske talent brændte stærkt igennem på lærredet, og filmen er i dag en ikonisk kultfilm. Nu har fans af filmen og musikken, en enestående chance for at opleve koncerten der giver publikum ”Blues-Feberen tilbage”.

Den vaskeægte Chicago Blues á la Elwood og Jake Blues, som vi kender og elsker den fra kult-filmen: "The Blues Brothers". Det ni mand store showband trykker den af i sorte jakkesæt, solbriller og slips. Showet er så gennemført, som det lader sig gøre. Der er garanti for en aften med råswingende Blues, Rythm 'n Blues og Soulmusik, når bandet lukker op for godteposen med bl.a. hits som ´Everybody Needs Somebody´, ´Rawhide´, ´Gimme Some Loving´, ´Sweet Home Chicago´. Fælles kædedans gennem koncertsalen forekommer med næsten 100% sikkerhed.

Bemærk: stående koncert