MICHELLE BIRKBALLE BAND

Historien om Michelle Birkballe (f. 1979) er noget så sjældent, som en ægte rock n' roll historie på dansk grund.

Fortællingen om opvæksten i Thorsager midt på Djursland i en søskendeflok på seks, hvor hun allerede som barn danner sit eget band og senere tjener til livets ophold som fårehyrde, århusiansk værtshusmusiker og som rengøringskone i et studie, for at kunne indspille sine sange - er en fortælling man på én eller anden måde synes, man har hørt før. Men ikke her i Danmark. For selvom Michelle Birkballe er født og opvokset med fødderne i dansk muld, så er hendes slægtskab til blues og rock fra Louisiana og andre af rockens arketypiske egne, så stærkt og så uforfalsket, at man let kan komme i tvivl, når man lytter til en sang som hendes "I Still Play My Guitar" fra 2018.

Det er hendes stemme, hendes historie og hendes musik! Hendes hjerteblod og personlighed er så meget til stede, at man kunne tro, at rock n' roll kommer fra Smalltown Thorsager og at fortællingen om Michelles opvækst kunne handle om nogle af rockhistoriens største navne.

Hvis man har været så heldig, at man har hørt hende live, så er man ikke i tvivl - hun er rock’n’roll.

”Michelle Birkballe er en gave til en scene. Hun leverer en sjælden god musikalsk oplevelse hver gang. 
Altid en STOR fornøjelse, at have besøg af hende”.
- Leif Kruuse / Gribskov Kultursal

I guitarkufferten har Michelle masser at tage af, når hun går på scenen. Mest sange fra sine albums, men også andre sange, som hun gør til sine helt egne. Og så kan hun fortælle om sit liv på en så ægte og afvæbnende måde, at ingen går fra en af hendes koncerter uden at have grinet sammen med hende. Storytelleren er skarp i replikken, når hun råt for usødet fortæller om livets op- og nedture. Alt kommer lige fra hjertet.

”Vrede, sårede følelser og bitterhed er en god følelse at skrive på. Hvis en fyr har kostet mig for meget energi eller penge, skriver jeg et par sange om ham. Så synger jeg ham ud af systemet, og får samtidig min KODA udbetaling, som jeg selv ser som en slags kompensation for det bøvl der nu har måttet være”.
- Michelle Birkballe

 Mange før hende er endt som klichéer i forsøget på at efterligne den ægte vare. Men ikke Michelle Birkballe. Hendes rock’n’roll er født og opvokset i Thorsager. Hun er sin musik, og det er klart og tydeligt på den respons, hun får fra koncertarrangører og følgerne på Facebook.

”Denne pige fra Jylland forstår virkelig at komme ud over scenen. Hun er ‘fræk’. Hun kan fortælle en historie fra det virkelige liv, så ‘vi tror på den’. Med stemme, stemning og orkester i højeste klasse. Til stående applaus! For det er altid en oplevelse at være i Michelles selskab. WE LOVE YOU… OG DER VAR UDSOLGT !!!”.
- Poul–Jørgen Larsen / Kulturcafé Ludvig, Sorø

Humor, charme, friskhed, talent og energi er kun nogle af hendes kendetegn. Hun er den ægte vare, om det så er til blues, rock, country eller pop”.
- Jorge Rivera, Carpe Diem Film & Events. Tidl. Kulturhusleder Ishøj Kultur Café. Når man booker en koncert med Michelle Birkballe, så er der garanti for god stemning både på scenen, bag scenen og blandt publikum. Michelle har altid gode musikere med sig og sammen leverer de koncerter med kvalitet, nerve og ægte spilleglæde”

- John Nørbjerg / Grønnegades Kaserne, NæstvedPå www.michellebirkballe.dk kan man læse, lytte og se meget mere. Man kan læse om singler og albums. Og gå på opdagelse i mængden af fyndord og ramsaltede citater fra den rå - men smukke - ukronede dronning af rock’n’roll.
Danmarks eneste!” En energi og livsglæde som lynhurtigt kryber ind under huden på publikum, som har en fest uden lige. Og så har hun en evne til at fortælle gode historier fra sit liv på godt og ondt. Fortællinger som gør, at publikum ikke blot er statister, men bliver en del af dette tætte fællesskab, som Michelle altid formår at skabe med sin musik. Hun skal altid være meget velkommen i Skagen”.
- Peter Bro / Kulturhus Kappelborg, Skagen