Mai Lan Doky kvartet

"Et stjerneskud på den europæiske R&B og Soul scene"

Sanger/sangskriver Mai Lan Doky er født og opvokset i Paris, og er hastigt på vej til at blive en af de nye store navne på den europæiske R&B og Soul scene.

Med sin naturlige og organiske stemme bliver hun ofte beskrevet som en moderne Sade. Med en fængende følsomhed og dybde skildrer hendes dragende sange det urbane millennial ud fra et helt nyt og forfriskende perspektiv. Med rødder i soul, R&B og hip-hop fungerer Mais musik som et åbent spejl for lytterne til at udforske deres egne følelser og opnå større selvindsigt.

Hendes liveoptrædener hyldes ofte for deres varme og åndelige karakter.

Som datter af den verdenskendte jazzpianist og producer Niels Lan Doky voksede Mai op omgivet af jazzens største koryfæer, hvilket har gjort jazz til en naturlig del af hendes musikalske sprog.

Hun har også optrådt som gæst med nogle helt store internationale navne som f.eks. Sister Sledge, Harvey Mason og Rolling Stones-bassisten Darryl Jones.

 

KEN LINH DOKY
Pianist, producer og orkesterleder Ken Linh Doky er født og opvokset i Paris og er specialiseret ijazz-inspireret HipHop og R&B. Han er kendt for sit exceptionelle talent, sin positive energi og professionalisme, og han har optrådt med bl.a. Aya Nakamura (Frankrigs No. 1 popstjerne) og SCH (Frankrigs No. 1 rapstjerne) samt Nicky Doll (senest

ved Vogue's 100 års jubilæums VIP-fejring i Paris).

 

På den internationale scene, har Ken bl.a. optrådt med kunstnere, som YahZarah (Madonna, Erykah, Lenny Kravitz) og den legendariske soul/pop-gruppe  Sister Sledge (“We Are Family”).

Ken arbejder i øjeblikket som co-producer på et album for den Def Jam signed amerikanske sangerinde Aliah Sheffield (“Earth Is Ghetto" over 1M streams).

 

Bandets line-up består af:
Mai Lan Doky (Vokal)
Ken Linh Doky (Keys)
Matias Fischer (Trommer)

Anton Langebæk (Bas)