Julestue

Hyggelig og stemningsfyldt Julestue arrangeret i samarbejde med La Maison v/Marianne Magnussen.

Kulturcafé Ludvig omdannes den 23. og 24. november til en rigtig julestue.

Vi byder indenfor i et smukt pyntet lokale, hvor det vil summe og dufte af julehygge. I det hyggelige caféområde kan man købe kaffe/the, øl/vand, gløgg m.v. Der vil være julebagværk både til at spise i caféen og to go.

Der vil være spændende salgsstande i varieret udbud både indenfor og udenfor. Søde juleting, gode gaveidéer, smykker, pileflet, skind, strik, silke og meget andet.

Marianne fra La Maison vil dække et Julebord.

Udenfor vil man i år kunne møde Katrinelunden fra Sorø, Økogåden Skelleris fra Dianalund og Hørhaven fra Tystrup. De vil komme med årstidens grøntsager, æg, lammekød og andre delikatesser.

Standene indenfor byder på:

Søde juleting mv. fra Livsstilsbutikken La Maison

Smukke kurve m.v. i pileflet fra Annette Borch Jensen

Keramik / porcelæn v/keramiker Marie Langaa

Smykker lavet af Stine Andersen fra Dianalund

Alpaka uld som plaider, sokker, tørklæder m.v. v/Inca Copenhagen

Skind, plaider, strikkede sokker m.v. fra Birkemosehus ved Sorø

Kunstplakater og kort mv. v/Mette Handberg

Grene, juleroser, husløg, små træer og meget andet fra Blomstertorvet

Samer armbånd, tasker og punge v/Xinna fra Fuglebjerg

Silketørklæder, puder, sjaler mv. lavet af Jane Mølgård.