Lej Ludvig

Bygningen på Ingemannsvej kan lejes af private, foreninger og firmaer. Udlejningsansvarlig er Jørn Larsen, der kan kontaktes på tlf: Tlf. 61336747 eller mail: udlejning@kulturcafeludvig.dk

Kontakt Jørn for at høre om mulighederne og om Kulturcafé Ludvig er ledig.

Prisliste for private

Døgnleje på fredage, lørdage, søndage og helligdage: kr. 3.500 incl. rengøring.

Døgnleje på øvrige hverdage: kr. 2.500 incl. rengøring 
Leje for en halv hverdag: kr. 1.500 incl. rengøring

Lørdag fra kl. 8 til mandag kl. 6: kr. 4.500 incl. rengøring 

Møde / konference / kursus

Hold virksomhedens arrangement på Ludvig. Vi kan skræddersy arrangementer for op til 70 personer i smukke omgivelser. I lokalerne forefindes bl.a.: projekter, lærred og internet.

Lejebetingelser

Caféen udlejes til private, foreninger og firmaer. En lejeaftale er først bindende efter en underskrevet lejekontrakt og et indbetalt depositum på 1000 kr. Nøglerne udleveres først efter indbetaling af det fulde lejebeløb.

Depositum dækker eventuelle mindre skader på inventar og inddrages, hvis lokalerne ikke afleveres i rydeliggjort stand eller hvis ordensreglerne, som tiltrædes ved lejekontraktens underskrift, ikke er overholdt.

Bemærk venligst at Kulturcafé Ludvig ligger i et beboelsesområde, hvor der skal vises hensyn overfor naboerne. Det betyder, at der efter klokken 22:00 kun må spilles dæmpet musik, samt at vinduer og døre skal holdes lukkede.

Som udgangspunkt er udlejningsperioden på døgnbasis fastlagt fra kl. 8.00 til kl.6.00 næste dags morgen. Særskilte aftaler kan indgås mod betaling, hvis husets øvrige aktiviteter muliggør det. Spørg altid konkret. Det er muligt at købe fadøl og leje fadølsanlæg.