Helene Blum & Harald Haugaard Band

Krystal klar stemme og virtuos violin! 

Danmarks folk-diva nr. 1, Helene Blum, har sammen med violinisten Harald Haugaard etableret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den danske musiktradition og levendegør kulturarv på allerhøjeste kunstneriske niveau. 

Deres egne sange og kompositioner blandes nænsomt med originale fortolkninger af gamle sange og instrumentalstykker fra den rige danske musikskat. Deres integritet er enestående, og deres store virtuositet og nærvær er med til at gøre deres koncerter uforglemmelige. Med deres uforlignelige Helene Blum & Harald Haugaard Band er de et af de fremmeste navne på den nye danske folkemusikscene, og med 100 koncerter om året, hvoraf de fleste spilles i udlandet, er de samtidig travle ambassadører for dansk musik og kultur i udlandet. Siden etableringen i 2008 har de gang på gang lagt publikum ned på festivaler, koncerthuse, klubber og ved kirkekoncerter i Europa, Nordamerika og Japan. 

Cellisten Kirstine Elise Pedersen, guitaristen Mikkel Grue og slagtøjsspilleren Sune Rahbek fuldender Blum & Haugaards musikalske univers med gennem-musikalsk spilleglæde med umiddelbar musik, der ikke behøver at gå omvejen gennem hjernen for at gå direkte i sjælen og ramme publikums rødder. Deres musik er tidløs, men bringer dog historien ind i fremtiden, og den er på en og samme tid genkendelig og dog mærkeligt fornyende. 

Dagbladet "Jyske Vestkysten" beskriver dem som et: “musikalsk festfyrværkeri”. Det britiske dagblad "The Telegraph" skriver “a haunting voice and transcending grace” om Helene Blums stemme og det danske musikmagasin "Gaffa" skriver om Haugaards album ”Den Femte Søster”, at han: ”endnu engang rammer hovedet på sømmet”. 

Line up: 

Helene Blum: sang og violin 

Harald Haugaard: violin 

Kirstine Elise Pedersen: cello 

Mikkel Grue: guitarer 

Sune Rahbek: slagtøj 

Dørene og baren åbner kl. 19.00. 

U-nummererede siddepladser. 

Læs mere om koncerten på: www.kulturcafeludvig.dk og prøv at lytte til denne "teaser": https://www.youtube.com/watch?v=9r4iFL0oNWQ&authuser=0