Asger Techau Trio

LÆKKERT, MELODISK OG INTELLIGENT GUITAR POP

Asger Techau er for mange et navn, som forbindes med det københavnske rockband Kashmir. Et band, som han stiftede med Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg på Kastanievej Efterskole. 

I 2016 udgav han sit første album som soloartist, -'Phonetics'. Senere fulgte to EP’er; Waves og Time, hvor Asger Techau udvidede sin musikalske palet, som sangskriver og producer.

På denne kreative rejse blomstrede et fast samarbejde med produceren Casper Hesselager (Hymns from Nineveh, The Eclectic Moniker, Palace Winter), som har manifesteret sig i rummelige og rigt detaljerede lydbilleder.

Dette musikalske samarbejde kulminerede med udgivelsen Descendence i 2019, hvor første single ’Trash It’ opnåede ’solid airplay’ på P6 BEAT. I 2021 udgav Asger Techau sit seneste album Levels, som varsler en moden og personlig sangskriver, der er klar til at cementere hans plads som en vigtig og stærk stemme på den danske musikscene. 

Dørene og baren åbner kl. 19.00. 

U-nummererede siddepladser.